Projekt

Den 20. februar kl. 11:00, tog vores studiegruppe op og interviewede det sted, vi har fået tildelt i projekt.
Se under Projekt.

Med mor på arbejde

Med mor på arbejde Engang var jeg med min mor på arbejde i en vuggestue. Jeg sad og spiste frokost sammen med børnene og pædagogerne på stuen. En af drengene kastede lige pludselig sin mad på gulvet og ville ikke spise. En af pædagogerne sagde til drengen, at man altså ikke måtte smide sin mad ned på gulvet selvom han ikke havde lyst til at spise sin madpakke.

 Pædagogen gør det rigtige, da hun fortæller den lille dreng, at man ikke må kaste maden ned på gulvet, selvon man ikke har lyst til at spise det man har fået med i madpakken.

(Af Lucia)

Den store gynge

Vi var ude og lege i et frikvarter hvorefter Asger får en god ide at se hvor højt vi kan få den store gynge til at gynge. Asger er overbevist om vi kan gynge den så meget at den tager en hel omgang, jeg måtte give ham ret og igang gik vi. Da gyngen havde nået godt op og det lignede den Skulle have et skub mere fik Asger den i hovedet og begyndte at græde. Jeg fik meget skyld følelse da det var mig der havde givet det sidste skub. Jeg undskyldte mange gange, men var lidt trist. Michael hessellund

En ubehagelig oplevelse

Da Malte var lille gik han altid i SFO efter skole. Det var vinter, hvor alle børnene var ude og lege i sneen det meste af dagen. Malte kom til at kaste en snebold i hovedet af et af de andre børn, hvorefter en pædagog fra SFO’en, som havde set det, kom hen og tværede en masse sne i hovedet af Maltes hoved og spurgte om, hvordan Malte selv havde det når han fik sne i hovedet. Det var en meget voldsom og ubehagelig oplevelse for Malte, så han begyndte at græde og blev hentet af sine forældre et stykke tid senere. 


Problematikken her er, at pædagogen vælger at lave et fysisk overgreb på Malte i og med, at hun tværer sne ud i hovedet af den lille dreng. Hun burde have gået hen til Malte stille og roligt og fortælle ham, at det ikke er i orden at kaste sne i hovedet af andre og forklare ham hvorfor, og evt. spørger ham om, hvorfor han gjorde det.

Diodelygte jagt i sfo'en

Jeg kommer i sfo’en for at hente mine drenge – er lidt træt efter en travl dag.
Der er gang i den som sædvanligt i sfo’en. Børn render rundt i klæd ud tøj. Andre spiller på computer og osv.
Drengene kan jeg ikke lige finde i første omgang, men som altid, kommer der nogle børn og fortæller gladelig, hvor den ene eller anden er.
Inden jeg begiver mig rundt i sfo’en for at finde drengene, kommer der en pædagog, og lige skal snakke med mig ang. min største dreng og et par stykker mere, der har været ud og lave ballade.
Åhhhh nej tænker jeg og siger det også højt..… for jeg ved godt hvem der så, hvad har de nu lavet. Min dreng er ikke den der selv finder på unoderne, men følger gladelig med, når der er nogle der finder på noget ’spændende’.

Pædagog siger, at det nu ikke er så slemt, og har et smil på læben.
Nå okay… må jeg høre… siger jeg…
Nååå… der er bare de her drenge, der har haft det lidt sjovt i dag, nu hvor alle har haft deres cykler med til cykel-dag på skolen.
Det er faktisk lidt sjovt…. Og harm løst… men nogle ældre elever synes det var lidt træls….. smil på læben…

Der kom nogle børn ind, og sagde, at de manglede deres små diodelygter, og havde fundet ud af, af alle cyklerne, de vidste der havde dem på også manglede dem… vi måtte jo så ud og finde synderne, og dem kunne vi hurtigt spotte, for en af drengene - ikke din dreng - stod meget åbentlyst med disse lygter.
Da vi så kom ud og spurgte om detvar deres lygter, gik de til bekendelse med det samme.

Jeg var meget træt den dag, så jeg tænkte stadig…. Ååhhh nej, for havde de nu fået afleveret alle lygterne tilbage?
Det fik jeg så hurtigt svar på med et smil på læben fra pædagogen.
Ja, vi har jo så stadig et lille problem, men det skal nok løse sig…. Hun viste mig 3 forskellige diodelygter hun stod med i hånden…
Ej altså.. siger hun så til mig… den er da vildt sjov og harmløs….
Ja okay siger jeg træt, og vi griner…
Drengene har imidlertid fået hørt fra deres kammerater, at jeg er kommet for at hente dem, så de har fundet mig, i stedet for at jeg skulle finde dem... :-)
Vi sætter os ud i bilen og kører hjemad. På vejen hjem spørger jeg, hvordan det har gået i løber af dagen, og spørger om der var sket noget specielt, hvortil min største dreng med et lidt fortrængt smil fortæller om episoden om lygterne.

Ved ikke om alle har fået sine lygter tilbage, men nu hvor man tænker tilbage på historien, var det en ret sjov episode… - hvilket jeg ikke helt kunne se, da jeg den dag var meget træt, da jeg skulle hente drengene....