onsdag den 15. februar 2012
Den store gynge
Vi var ude og lege i et frikvarter hvorefter Asger får en god ide at se hvor højt vi kan få den store gynge til at gynge.
Asger er overbevist om vi kan gynge den så meget at den tager en hel omgang, jeg måtte give ham ret og igang gik vi.
Da gyngen havde nået godt op og det lignede den Skulle have et skub mere fik Asger den i hovedet og begyndte at græde.
Jeg fik meget skyld følelse da det var mig der havde givet det sidste skub.
Jeg undskyldte mange gange, men var lidt trist.
Michael hessellund
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det er da en sød lille historie.
SvarSletDu har ikke skubbet gyngen i hovedet af Asger med vilje eller i en ondskabsfuld mening.
Derfor undskylder du og er trist, for det var jo ikke det der var meningen med den spændende leg...
En typisk situation på legepladsen. Især med drenge!
SvarSletMan kan håbe, at pædagogerne tager fat i Asger, og trøster ham, og fortæller at det ikke er din skyld. Det er pædagogen, der skal sørge for at I bliver gode venner igen..