Case om fiktiv mandlig beboer

Problematikken, som vi blev stillet af Gorm:

Den kvindelige pædagog har i den sensete tid observeret at den faglige relation mellem den mandlige beboer og mandlige pædagog har taget en foruroligende drejning, set fra hendes faglige synspunkt. Den mandlige beboer har hele tiden under sit bo-ophold på stedet drukket en del. Der er lavet handleplaner for at mindske hans misbrug så alle andre beboere sikkert kan opholde sig i fællesrummet. Dette er tildels ikke lykkedes, og nu har den mandlige pædagog besluttet, at igennem aktiv deltagelse i beboerens drikkeri, kunne der skabes et fælles tredje, hvor hensigten var at få beboeren til at indse sit misbrug.

Den kvindelige pædagog oplever, at det har den modsatte virkning, og at den mandlige pædagog er på vej ud i et lille misbrugsproblem sammen med den mandlige beboer. En handling der ikke gavner nogen på bostedet.

Hvordan forholder I jer som en personalegruppe til denne pædagogiske problemstilling? Hvilke problematikker er i spil? Overskrides de etiske grænser for faglighed og hvorfor?

Forsøg at fordele nogle roller i personalegruppen og ager som disse i en løsningsmodel? Hvilke faglige begreber er i spil vedr. denne prolematik og definer dem?

Vores løsning:

Vi ville konfrontere os med den mandlige pædagog, med hensyn til det fælles tredje (alkohol med beboeren), da dette er uden for handleplanen. Hvis den mandlige pædagog var alkohol påvirket da vi konfrontere ham, ville vi sende ham hjem og indkalde ham til et møde dagen efter, hvor lederen ville deltage. Han skal redegøre for hvorfor han havde valgt at ignorere handleplanerne og taget tingene i egen hånd. Til mødet ville vi bede ham om, at redegøre for de gange han har været ude ved den mandlige beboer og gennemgå hans dokumentation/handlingsplaner for disse besøg. Efter mødet vil vi som personalegruppe tage en snak sammen, selvfølgelig uden den mandlige pædagog, hvor vi vil diskutere situationen. Alt efter, hvilken forklaring han givet os, vil vi beslutte hvilke konsekvenser det vil have. Vi ville under alle omstændigheder sørge for, at den mandlige pædagog ikke skal være tilknyttet den mandlige beboer længere. Og herfra overtager lederen på stedet sagen.

Problematikken i dette tilfælde er, at pædagogen går over den professionelle grænse og indtil privatsfæren. Dette sker, da den mandlige pædagog vælger, at drikke alkohol sammen med den mandlige beboer, hvilket ikke er acceptabel eller et pædagogisk værktøj og etisk korrekt.

Serviceloven § 85 er med til at sikre beboerens livskvalitet.

Ifølge serviceloven er det beboeren der er vigtigst. Vi vurderer derfor, at pædagogen ikke har de personlige kompetencer, som denne beboere har brug for, og derfor må en anden pædagog overtage beboerens besøg.

Den nye tilknyttede pædagog udarbejder en ny handleplan for den mandlig beboere sammen beboeren selv, hvis dette er nødvendigt.

De etiske grænser overskides idet, den mandlige pædagog vælger at drikke alkohol med en beboer, i dette tilfælde den mandlige beboer. Grunden til at det ikke er en god ide at drikke alkohol med en beboer er at beboeren kan opfatte pædagogen som en ven og ikke som en professionel hjælp. Hvis en pædagog sætter sig ned og drikker med en, der har et alkohol misbrug, viser pædagogen dermed, at det faktisk ikke er et problem men okay at drikke.

Faglige begreber:
Fælles tredje = Som navnet antyder, er "den fælles tredje" en treleddet størrelse, (14.) hvor elementerne er Intention - handling - virkning. At arbejde med "en fælles tredjedel" er en dynamisk proces, hvor elementerne påvirker hinanden i en vekselvirkning, og dermed ligner arbejdet omkring en fælles tredjedel en moderne version af den kulturhistoriske skoles virksomhedsteori. I praksis kan "en fælles tredjedel" være alt fra en kanotur til at opføre et teaterstykke. Preben Kierkegaard nævner i en artikel om arbejdet omkring en fælles tredjedel, at det udvikler såvel relationen imellem deltagerne i en pædagogisk proces som forståelse af det fælles sagsforhold der opbygges via kommunikation. Hverken adfærd, holdninger eller relationer imellem aktørerne i den pædagogiske proces kan forstås uafhængigt af kommunikation. Kommunikation bliver derfor centralt i individernes opbygning af forståelse af en fælles tredjedel.

_____________________________________________________________________

Point of no return:
Hvad sker der følgende i organisationen vedr. pædagoger, tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepr., personalepolitik etc.



Vores løsning:
Lederen indkalder til møde med pædagog gruppen. Her bliver der informeret omkring fyringen af pædagogen og retningslinjer. Herunder bliver der understreget at alkohol på ingen måde kan betragtes som et pædagogisk værktøj.

Pædagog gruppen bliver tillige informeret om, at hvis de en anden gang oplever deres kollegaer lave udsædvanlig adfærd udover handleplanen, bedes de kontakte sikkerhedsrep. og  tillidsrepr., så der kan blive taget hånd om problemet, inden det eskalerer.

Sådan som situationen har udviklet sig, kan disse repræsentanter ikke gøre noget nu.

Da normalnormeringen nu er blevet for lav, da den mandlige pædagog er blevet fyret, bliver hans stilling opslået.

I mellemtiden bliver de resterende pædagoger, spurgt om de vil varetage den afskediget pædagog timer indtil der bliver fundet en til den ledige stilling, eller de gerne ser, at der bliver ansat en vikar.

Problemet er nemlig, at ’en til en tiden’ med borgeren gerne skulle overholdes indtil stillingen bliver  besat.

Løsningen på normeringen er, at pædagogerne indvilliger i at tage de ekstra timer.

Deadline for at få stillingen besat er sat til 2 mdr.

Hvis den rigtige person til stillingen på daværende tidspunkt ikke er fundet, skal situationen revurderes.